2019 Haux Clairet 75 cl.

DKK 114,50
pr. fl.
Aktionærpris: DKK 74,50

Bliv aktionær og spar penge ved køb af vores vine.
Du kan købe aktier her.


Clairet er Bordeaux´s kvalitetssvar på Rosé. Den ligner i farven Rosé, men er i virkeligheden en lys og let rødvin med stor frugt og fyldighed, der langt overstiger normal Rosé. Den passer godt til alt fra velkomstdrink med gode venner, studenterfesten, grill på terrassen og som en gennemgående vin til sommerfesterne.
Forbruget af Rosé er eksploderet i de seneste par år, men Clairet har allerede i mange år været en kæmpe favorit blandt alle vores aktionærer.
På Château de Haux produceres Clairet på vores bedste blå druesorter, Cabernet Sauvignon og Merlot. Altså udelukkende på rødvins druer, som indhøstes lidt tidligere end druerne til vores røde vine.  Druerne fyldes på rustfri ståltanke, hvor vægten af de øverste druer på blideste måde ”presser” de nederste. Efter 48 til 72 timer tappes den ugærede druemost, der nu har taget farve fra drueskallerne, over på en ny ståltank. For at bevare vinens friskhed og frugt ”koldgæres” vinen, hvilket sikrer at vinen opnår både intensitet, farve og samtidigt en flot og meget tiltalende friskhed.
Clairet 2019 er meget aromatisk og fyldig, og lidt mørkere end sædvanlig. En lang varm sommer i 2019 gav dejlige druer, et godt fundament for en perfekt Clairet.
 En dejlig vin, der kan drikkes når som helst, til hvad som helst og med hvem som helst!